24. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 25-årig mand fra Holbæk uden fast bopæl, kørte onsdag aften galt på Rødhøj i Grevinge.

Den 25-årige kørte kort før klokken 17.30 ud på en pløjemark, da han mistede herredømmet over bilen.

Ifølge politiet kom den 25-årige ikke noget til, men en alkometertest viste, at han havde en promille over det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt.

Den sigtede vil høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer.

Der skete ikke skade på øvrige genstande i forbindelse med, at bilen endte på marken.