25. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Politiet anholdt tirsdag aften en 58-årig mand fra Sakskøbing, som havde optrådt truende i et supermarked på Udbyvej i Udby.

Personalet i supermarkedet kontaktede klokken 19.30, at en mandlig kunde, som var uønsket som kunde i butikken, nu igen havde indfundet som kunde for at handle. Han havde i øvrigt medbragt en hund helt ind i supermarkedet, hvilket personalet påtalte i forbindelse med et forsøg på at bortvise ham.

Under bortvisningen opstod der en diskussion mellem personalet og den uønskede mand, hvorunder han truede en 17-årig mandlig medarbejder på livet.

Ved politiets ankomst til stedet var manden og hunden forsvundet fra butikken, men politiet fandt frem til hans opholdssted i et nærliggende sommerhusområde. Manden blev indledningsvist sigtet for trusler på livet over for medarbejderen i supermarkedet.

Da politibetjentene ved henvendelsen kunne fornemme en kraftig lugt af hash, oplyste den 58-årige, at han netop havde røget noget hash. Ved en ransagning fandt politiet efterfølgende knap 98 gram hash, så den 58-årige blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 58-årige senere vil høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelserne.