18. april 2024
Thomas Adelskov, Odsherred Kommune, og Christina Krzyrosiak Hansen, Holbæk Kommune, PRfoto: Holbæk Kommune

Thomas Adelskov, Odsherred Kommune, og Christina Krzyrosiak Hansen, Holbæk Kommune, PRfoto: Holbæk Kommune

Thomas Adelskov, Odsherred Kommune, og Christina Krzyrosiak Hansen, Holbæk Kommune, PRfoto: Holbæk Kommune
Her ses borgmester Thomas Adelskov, Odsherred Kommune, og borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, Holbæk Kommune sammen ved en tidligere lejlighed. PRfoto: Holbæk Kommune
Holbæk Kommunes borgmester Christina Krzyrosiak Hansen overtager Odsherred Kommunes borgmester Thomas Adelskovs plads i Kommunernes Landsforenings bestyrelse.

Thomas Adelskov, der er borgmester i Odsherred Kommune, har trukket sig fra sin post i Kommunernes Landsforenings bestyrelse.

Thomas Adelskov har trukket sig fra KL’s bestyrelse, en beslutning han har truffet, fordi hans kone er syg med kræft og skal gennemgå en kræftbehandling, hvilket han selv skriver på Facebook.

Christina Krzyrosiak Hansen sender ham og konen varme tanker:

-Jeg ønsker Thomas og hans kone alt det bedste i den svære tid. Jeg ved, at mange her i Nordvestsjælland vil sende dem varme tanker. Det gælder ikke mindst for mig, siger Holbæks borgmester.

Christina Krzyrosiak Hansen overtager hvervet i KL’s bestyrelse fra den 1. oktober, og borgmesteren vil fortsætte Thomas Adelskovs linje.

-Jeg vil gøre mit absolut bedste for at levere et lige så godt og solidt stykke arbejde, som Thomas Adelskov har ydet. For mig betyder det først og fremmest at tale sagen for kommunerne og borgerne i vores region. Det handler blandt andet om land og by, decentrale uddannelser og de demografiske udfordringer, vi har i vores del af landet, siger Christina Krzyrosiak Hansen.