Eftersøgning i nat

Foto: Rolf Larsen

Natteroen i Holbæk brydes sent onsdag aften af larmen fra en af forsvarets store helikoptere, på eftersøgning efter en savnet person.

Politiets indsatsleder har sat base op på Cirkel K-tanken på Roskildevej og flere patruljer og hundepatruljer leder efter en deprimeret mand, som tidligere på aftenen forlod sin bopæl på Bækmarksvej.

Helikopteren bruger ind i mellem søgelys og flyver i lav højde, i sær i området omkring St. Grandløse og Fælleden.

Kort før klokken 00.30 ankom Beredskabsstyrelsen med en drone.

Ved midnatstid var eftersøgningen endnu igang.

Kort før klokken 01 blev den savnede mand fundet i live ved Arenavej.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at manden er blevet tilbudt hjælp af Region Sjælland.

Leave a Reply