22. november 2024

YouTube har blokeret for Lotte Riisholts videoer. (Screendump fra YouTube).

YouTube har blokeret for Lotte Riisholts videoer. (Screendump fra YouTube).

Den lokale dansktopsanger Lotte Riisholt er nu ramt af Google’s blokering for dansk musik.
Lotte Riisholt. PRfoto.

I forbindelse med forhandlinger om en ny aftale for betaling af dansk musik på YouTube, der er ejet af Google, har har Google valgt at fjerne dansk musik fra den populære videotjeneste.

Tjenesten gik i gang med at fjerne dansk musik 1. august, og det er nu gået ud over den populære dansktopsanger Lotte Riisholt fra Holbæk, der har fået blokeret sine videoer på YouTube, så de ikke kan ses af danske brugere.

Facebook skriver Lotte Riisholt:

– Ja så har YouTube gjort alvor af det. Bare ikke i orden.

Som andre musikere og sangere har Lotte Riisholt ikke kunnet komme ud og give koncerter under nedlukningen af Danmark, og har dermed mistet indtægter.

Og med blokeringen på YouTube får Lotte Riisholt og andre sangskrivere og komponister ikke indtægt derfra.

– Bliver sørme så ked af det… øv, slutter Lotte Riisholt sit opslag på Facebook.

Selvom Lotte Riisholt nu ikke kan høres på YouTube, så er det stadig muligt, at høre hende på bl.a. streamingtjenesten Spotify