22. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En ung mand fra Svinninge blev i nat anholdt og sigtet for forsøg på indbrud i et hus i Stenlille.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at man klokken 03.24 i nat fin en anmeldelse om, at to uvedkommende personer luskede omkring ved et hus på Fasanvej i Stenlille, og at det formentlig var de samme typer, som havde været på stedet et par dage forinden.

På baggrund af vidneudsagn anholdt kollegaerne hos Midt- og Vestsjællands Politi en halv time senere to mænd på henholdsvis 18 og 23 år på Holbækmotorvejen ved tilkørsel 12 i Roskilde.

De to mænd, der er fra henholdsvis Roskilde og Svinninge, blev sigtet for forsøg på indbrud. Den 23-årige blev desuden sigtet for at føre bil i narkopåvirket tilstand.

De blev tidligt i morges kørt til afhøring på politistationen i Næstved. Politiet skal nu finde ud af, om de to mænd kan sættes i forbindelse med andre indbrud.

Opdateret kl. 11.15 Artiklen er opdateret med bl.a. rettelse af alder på de to involverede.