23. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 43-årig mand fra St. Merløse blev torsdag eftermiddag fløjet til Rigshospitalet i København efter et solouheld på knallert.

Uheldet skete kort før klokken 15.30 da den 43-årige kom kørende på en lille knallert på Ålbækvej ved Jystrup og påkørte en kantsten. Manden kørte uden styrthjelm og prådrog sig en alvorlig hovedskade ved uheldet.

Han blev i helikopter fløjet til Rigshospitalet, men meldes uden for livsfare.

En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge uheldsstedet, da der var tale om alvorlig personskade ved uheldet, og Ålbækvej var spærret i begge retninger i, mens undersøgelserne stod på.

Politiet har en formodning om, at den 43-årige var spiritspåvirket, ligesom hans knallert var ulovligt ombygget. Han vil derfor høre nærmere om knallerten, spirituskørsel og den manglende styrthjelm, når han er i bedring, og når sagerne skal afgøres, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.