Skud var formentlig fyrværkeri

Arkivfoto: Rolf Larsen


Politiet fik søndag aften kl. 22.26 en anmeldelse om skyderi i området omkring Ladegårdsparken.

En politipatrulje var i forvejen i området og havde ikke hørt noget. Patruljen kunne i øvrigt rapportere, at alle i området forholdt sig rolige.

Ved nærmere undersøgelse af baggrunden for anmeldelsen fik politiet oplysninger om, at affyring af fyrværkeri formentlig var årsagen til en lyd, der kunne minde om skudafgivelse.

Politiet fandt heller ingen indikationer på, at der var afgivet skud i området.

Leave a Reply