29. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Torsdag formiddag standsede politiet en personbil på p-pladsen ved Slotscentret i Holbæk.

Bag rattet sad en 28-årig kvinde fra Nykøbing Sj.

Det viste sig, at hun aldrig har fået erhvervet sig et kørekort, så hun blev sigtet for kørsel uden førerret. Politiet kunne også konstatere, at det nu var tredje gang inden for blot to år, at hun var blevet afsløret i at køre bil trods det manglende kørekort. Derfor beslaglagde politiet den 28-åriges personbil med henblik på senere konfiskation.

Hun kan nu vente på, at hun bliver indkaldt til retten, når spørgsmålet om straf og endelig konfiskation af bilen skal afgøres.