Lastbil ramte cykel

Tirsdag eftermiddag kort før klokken 15.30 skete der et færdselsuheld mellem en lastbil og en cyklist i krydset Blegstræde / Ahlgade i Holbæk.

Uheldet skete, da lastbilen, ført af en 45-årig mand fra Holbæk, kom kørende ad Blegstræde og standsede ved Ahlgade. Samidig kørte en 80-årig mand fra Holbæk på cykel ad Blegstræde i samme retning og også i den hensigt at svinge til højre ad Ahlgade.

Cyklisten kørte op på højre side af lastbilen og måtte under lastbilens svingning hoppe af cyklen for ikke at blive ramt, men lastbilens hjul kørte over cyklens baghjul og stel. Den 80-årige kom ikke til skade ved ulykken, oplyser politiet, cyklen var blevet beskadiget som følge af uheldet.

Leave a Reply