Bil ramte autoværn og endte i grøften

Ved 2-tiden natten til lørdag skete der et færdselsuheld på Holbækmotorvejen i Vestgående retning ved Holbæk.

En bil ramte autoværnet, hvorefter den vendte rundt og endte i grøften.

Bilisten var en 18-årig mand fra Kirke Hyllinge, som blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse, hvorefter han blev løsladt. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den unge bilist vil høre nærmere, når sagen mod ham skal afgøres.

Denne artikel er publiceret den 15. juni 2020 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply