I disse corona-tider gøres der mange tiltag for at begrænse smitten. Et af de gennemgående er, at vi skal holde afstand til hinanden. Nu gør byens dagligvarebutikker det nemmere, at holde afstand.
Blandt tiltagene er mærker på gulvene, som gør det nemmere at holde de 1-2 meters afstand som myndighederne anbefaler, muligheden for at afspritte hænderne af ved indgang og udgang, skiltning med retningslinjer for god hygiejne og opfordring til at betale med f.eks. betalingskort eller mobilapp i stedet for kontanter.
I Lidl har man også valgt, at sætte plexiglas op foran kassemedarbejderen i alle kædens butikker.
Derudover så kommer daglivarebutikkerne, sammen med Fødevarestyrelsen, med en lang række gode råd og anbefalinger, som:
– Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
– Vis hensyn og omtanke
– Hold 1-2 meters afstand til andre og begræns fysisk kontakt.
– Hold god hånd hygiejne – brug f.eks. håndsprit når hun køber ind.
– Køb ind af færre omgange
– Køb ind på “skæve” tidspunkter.
– Lad være med at hamstre.