Bilist uden kørekort sigtet for narkokørsel

En 26-årig mand fra Jyderup blev tirsdag eftermiddag sigtet for bl.a. narkokørsel.

Han blev standset af politiet kort efter klokken 15 på Sølyst Skovvej i Jyderup.

Det viste sig, at den 26-årige aldrig havde taget kørekort, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret.

Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Han kan nu forvente at høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer.

Leave a Reply