22. november 2024

Omkring 60 mænd var samlet på værftet for at høre nærmere om Mænds Mødesteder. Foto: Jesper von Staffeldt.

Omkring 60 mænd var samlet på værftet for at høre nærmere om Mænds Mødesteder. Foto: Jesper von Staffeldt.

Torsdag var Deres udsendte medarbejder på Orø til et møde sammen med 60 andre mænd på Skibsværftet i Holbæk for jeg opfyldte den vigtigste kvalifikation til det Kick-off-møde: At jeg var af hankøn.

To herrer en smule grå i toppen havde i deres lidt yngre dage fundet en noget yngre model at dele bord og seng med, og det kan have sine fordele som ung, men også nogle ulemper, når seniorlivet begynder. For de to damer arbejder stadig, og som mand kunne man være henvist til at bruge en stor del af sin tid på det huslige, hvilket som mand kan give en sved på panden (Jeg sender en undskyldning til det stærke køn).

De to herrer fandt ud af, der var andet en rengøring, vask og støvsugning i tilværelsen, og Kim Lind Larsen og Erik Birch Eriksen opdagede, at der rundt i Danmark var hele 29 byer, der havde en klub med titlen: Mænds Mødesteder og tænkte “So ein Ding muss man auch haben, hier im Holbæk”.

Idéen med Mænds Mødested er, at mænd skal have et sted at mødes og lave forskellige aktiviteter sammen. Det kan f.eks. være fisketure, kortspil, madaftener eller hvad deltagerne ellers finder på.

Som tidligere skrevet, var der 60 andre mænd som mente det samme, og som torsdag mødte op til Kick-off-mødet. En medarbejder fra Holbaekonline, var det til dette møde udstyret med videokamera og mikrofoner. Se hvad der kommer ud af det i videoen under artiklen.

Nogen vil måske spørge “hvornår finder det næste møde sted og hvor kan man få mere at vide om klubben?” Til det første spørgsmål må jeg svare: det ved jeg ikke, først om et par dage falder det på plads, når de mange idéer som kom frem er blevet bearbejdet, men yderligere oplysninger kan man finde på facebook-siden www.facebook.com/MMHolbaek”>www.facebook.com/MMHolbaek/