23. november 2024

De fire danskere blev fløjet hjem fra spanien i et af forsvarets Challenger-fly. Arkivfoto: Flyvevåbnets Fototjeneste Nord.

De fire danskere blev fløjet hjem fra spanien i et af forsvarets Challenger-fly. Arkivfoto: Flyvevåbnets Fototjeneste Nord.

Uffe Nielsen og hans kone Zhigin Hu, var blandt de fire danskere, som fredag ankom til Danmark fra Hubei-provinsen i Kina.

De var taget til Wuhan for at fejre det kinesiske nytår, men endte med at måtte tilbringe aftenen inden døre i deres lejlighed i Wuhan på grund af Corona-virussen.

Til Ekstrabladet.dk fortalte Uffe Nielsen i mandags, at folk kun gik ud for at handle, og der ellers var dødt i millionbyen, og han ikke vidste ikke, om de kunne komme hjem som planlagt, men regnede med at vide mere i starten af februer.

Uffe Nielsen holder tale i sin egenskab af afdelingsformand i Ladegårdsparken, i forbindelse med første spadestik til renovering af boligblokkene i 2013. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Efterfølgende besluttede de danske myndigheder, at hjælpe danske borgere med at komme hjem til Danmark og Uffe Nielsen og Zhigin Hu tog, sammen med to andre danskere, imod tilbuddet om at blive fløjet ud af Wubei-provinsen.

Undersøgt af dansk sundhedspersonale

De landede fredag eftermiddag i Spanien, hvor de, ifølge det danske Sundhedsministerium, blev mødt af sundhedspersonale fra Forsvaret, som under hjemtransporten i Forsvarets Challenger-fly til Danmark foretog en grundig vurdering af de fire borgere. Da de landede i Roskilde Lufthavn sent fredag aften, blev de mødt af overlæger fra Styrelsen for Patientsikkerhed og sundhedspersonale, som foretog en konkret risikovurdering af hver enkelt og vurderede, at alle fire er i lav risiko for at være smittede med ny coronavirus. De fire borgere blev i løbet af natten transporteret hjem af det regionale beredskab.

I forbindelse med hjemkomsten af de fire danskere, udtalte sundhedsminister Magnus Heunicke:

– Det er en rigtig god nyhed, at de fire borgere, som her i aftes er landet i Danmark, ikke har symptomer på ny coronavirus. Sundhedsstyrelsen oplyser, at borgerne har fået en grundig instruktion om de forholdsregler, de skal tage, og at sundhedsmyndighederne vil følge op de kommende dage, hvor borgerne vil holde sig hjemme.

Hjemme i Ladegårdsparken

Uffe Nielsen og Zhigin Hu er nu hjemme i deres lejlighed i Ladegårdsparken, hvor de vil vil opholde sig i mindst en uge.

I en Facebookgruppe for Ladegårdsparkens beboere skriver Uffe Nielsen bl.a.:

“Vi deltager ikke i noget den næste uge mindst, men vi kan gå ud og handle, så mødes vi så er det ikke af uhøflighed at vi ikke vil snakke, men for at beskytte jer” og han fortsætter:

“Vi er ikke smittet med virusen men for at være på den sikre side så bliver vi hjemme og går kun ud for at handel nødvendig madvare”.

I kommentarerne under opslaget på Facebook har mange ønsket parret velkommen hjem.

Læs også: Uffe og konen er i Wuhan: Her er helt dødt.