![](https://holbaekonline.dk/wp-content/uploads/2019-12-08-brand-baad-000-foto-morten-sundaard-skadestedsfotografdk.jpg)
Ilden havde godt fat i sejlbåden. Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk
Vestsjællands Brandvæsen rykkede i nat ud til en brand i en sejlbåd i Holbæk Marina.
Anmeldelsen om brand indløb klokken 00.58 og da brandvæsnet kort efter ankom til marinaen stod flammerne ud af båden.
Brandfolkene måtte have assistance fra kollegaerne på brandstationen i Tølløse.
Først ud på morgenen var brandfolkene færdige med slukningsarbejdet i den 45 fods store sejlbåd.
Det er endnu uvist, hvad der startede branden. Politiet vil nu undersøge båden nærmere, for at forsøge at fastlægge brandårsagen.