22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Det må siges at være service ud over det sædvanlige, da politiet natten til lørdag kørte en ung mand hjem.

Turen tog sin start, da politiet klokken 00.42 fik en anmeldelse fra en bekymret borger, som stod ved en beruset udadreagerende mand på Holbæk station. Anmelderen var bange for, at manden skulle falde ud på sporet i sin påvirkede tilstand.

En politipatrulje blev sendt til stedet og traf en 20-årig mand fra Holbæk, som de vurderede ikke kunne tage vare på sig selv.

Politiet lavede en aftale med mandens far, om at patruljen kørte den 20-årige hjem til ham , så han kunne få den fornødne omsorg.

Den unge mand blev ikke sigtet for noget.