22. november 2024

Kommunalbstyrelsen i møde. (Screendump/Holbæk Kommune)

Kommunalbstyrelsen i møde. (Screendump/Holbæk Kommune)

Der er fremsat et borgerforslag om, at antallet af medlemmer af kommunalbestyrelsen skal reduceres.

Forslaget, der kan ses på Holbæk Kommunes hjemmeside, går på, at ændre antallet af medlemmer i Holbæk Kommunalbestyrelse fra 31 til 25.

Forslaget er fremsat af Anders Fournaise Jensen. I begrundelsen hedder det:

“Formålet med kommunalreformen fra 2006 var at effektiviseret og reducere kommunale udgifter og administrationen. Det er denne proces, som efter 13 år ikke er afsluttet for Holbæk kommunes kommunalbestyrelse. Det har betydet en merudgift på ca. 13 millioner i politiske udgifter for kommunen fra 2006 til 2019.”

Før forslaget skal behandles af kommunalbestyrelsen kræver det, at det har fået 710 støtter inden 13. november. Pr. dags dato har forslaget modtaget 17 støtter.