16. juni 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Arkivfoto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk.

I nat blev en 27-årig mand sigtet for både spirituskørsel og kørsel i narkotikapåvirket tilstand.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi blev den 27-årige, der er fra Stokkemarke, standset kl. 02.21 da han kom kørende i en personbil på Lyngvej i Jyderup.

Han blev løsladt efter udtagelse af blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer. Han vil på et senere tidspunkt høre nærmere fra ordensmagten.