11. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Politiet standsede klokken 22.45 mandag aften en bil på Kalundborgvej i Holbæk, for at lave en rutinemæssig kontrol.

Bag rattet sad en 32-årig mand fra Grevinge som havde fået sit kørekort inddraget, da han ikke havde generhvervet førerretten efter en betinget frakendelse.

Han var desuden påvirket af hash, så han blev sigtet og anholdt, for at få udtaget en blodprøve.

Køretøjet blev ransaget og her fandt patruljen 3,4 gram hash og en peberspray, som han også blev sigtet for at besidde.

Politiet beslaglagde de ulovlige effekter med henblik på konfiskation.

Den 32-årige blev løsladt efter blodprøveudtagelsen, som politiet nu afventer resultatet af. Herefter vil den 32-årige høre mere i sagerne.