15-årig pige taget med joint på sig

En 15-årig pige fra Jyderup blev mandag aften taget af politiet med en joint på sig.

Politiet var kort før klokken 21.30 kaldt ud til en trappegang på Byskov Allé i Slagelse hvor flere unge havde taget ophold med råben og skrigen og larm.

Da politiet kom frem var der fire unge i alderen 15 – 20 år. Den ene af dem – den 15-årige pige fra Jyderup – havde en joint på 1,99 gram på sig. Hun blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og hendes værge blev underrettet om sagen

Denne artikel er publiceret den 17. september 2019 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply