25. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 20-årig mand fra Holbæk er blevet sigte for indbrud i en spille hal i Gendarmergården i Holbæk.

Indbruddet fandt sted natten til lørdag, hvor en rude var blevet knust. Fra stedet blev stjålet en dankortterminal og et nøglebundt. Det var et alarmselskab, som kl. 03.25 meldte indbruddet til politiet.

Genkendte formodet indbrudstyv
Mandag aften fik politiet så en anmeldelse fra ejeren af spillehallen, der fra overvågningen havde genkendt indbrudstyven, der nu sad på en bænk tæt ved spillehallen.

Politiet kørte frem til stedet, hvor de anholdt en 20-årig mand fra Holbæk, der blev sigtet for indbruddet. Han blev ved anholdelsen fundet i besiddelse af en steakkniv, som politiet ikke mente han havde et anerkendelsesværdigt formål til at besidde. Den 20-årige blev taget med til stationen til afhøring, hvor han erkendte indbruddet.

Anklagemyndigheden vurderede herefter sagen og besluttede, at manden tirsdag skulle fremstilles i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, idet han kort forinden havde fået en dom for lignende kriminalitet.