28. marts 2024

Foto: Jesper von Staffeldt.

Foto: Jesper von Staffeldt.
Overskriften er titlen på en sang sunget af Dirch Passer og Ove Sprogøe som henholdsvis sporvognskonduktør og vognstyrer i filmen “Ved Kongelunden” fra 1953 – og det er en melodi, man får uundgåeligt lyst til at nynne, når man besøger stedet, som denne artikel – og ikke mindst video – handler om.

Jeg tror en del kender den fornemmelse af at man bor i nærheden af et spændende museum, kirke, en smuk bygning eller et stykke flot natur, men ikke rigtig får taget sig sammen til at besøge stedet, for det haster jo ikke, og det bliver jo nok ved med at være der…. Man skal ligesom have et lille puf, for at tage sig sammen.

For mere end 30 år siden besøgte min fætter fra Sverige mig i Ølstykke, og spurgte mig om vi ikke skulle tage ned og se Roskilde Domkirke, den havde jeg længe haft lyst til at se, men ikke rigtig fået mig taget sammen til at gøre. Men nu var her en anledning, og det var ikke nogen skuffelse at gense Christian d. 4 og alle hans andre kollegaer.

I nærheden af Holbæk kommune ligger der et meget spændende museum: Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm – husk e-et i Skjolde, det glemte jeg i teksten i videoen, gad vide hvor mange holbækborgere som har besøgt det, for det er et besøg værd. Det gælder ældre som mig der har passeret de 55-60 år eller familier med børn eller børnebørn, førstnævnte gruppe tilhører jeg som sagt, og jeg kørte eller rettere hang på den sidste sporvogn som kørte i København lørdag d. 22. april 1972. Det var linje 5, der kørte mellem Formosavej på Amager og Husum. Når jeg skriver hang, så skal det opfattes bogstaveligt, for de to vogne var fyldt til bristepunktet, og jeg ærgrer mig jeg ikke kunne komme ind i dem og stjæle et souvenir i form af et skilt eller lignende, men de var for længst plyndret.

Se denne lille stemningsvideo fra Sporvejsmuseet i Skjoldenæsholm, læs mere om museet på: www.sporvejsmuseet.dk