Mange togpassager blev overrasket, da de mandag morgen mødte op på stationen i Holbæk og der ikke var nogen tog.
Holbaekonline.dk var tilstede på stationen mandag morgen, netop som den almindelige myldretid skulle igang.
På trods af både skriverier i dele af pressen i går, DSBs udmeldinger og pressens historier om strejken her til morgen, var der mange, som ikke havde hørt om togaflysningerne.
Nogle passagerer var dog også mødt op i håb om, at netop deres tog ville køre, og på DSBs infoskærme var det også langt fra alle togafgange, der var blevet mærket med “aflyst” på trods af, at DSB har meddelt at der ingen tog kører på Sjælland her til morgen og den melding gælder foreløbig frem til kl. 10.00.