26. april 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Torsdag aften kl. 21.20 fik politiet en anmeldelse fra en borger på Præstevænget i Holbæk, som havde hørt nogle knald, der lød som skud.

Politiet har efter onsdagens skudepisode øget patruljeringen i området, og en patrulje i nærheden havde også hørt bragene. De kørte en tur i området for at undersøge sagen nærmere, men fandt ingen tegn på skud eller andet mistænkeligt.

Patruljen mente, at der kunne være tale om fyrværkeri og generelt var det patruljernes oplevelse, at alt var roligt, og at der var meget få personer og biler på gaderne denne aften og nat i Holbæk.