22. november 2024

Nature Energys biogasanlæg i Holsted. Foto: Nature Energy.

Nature Energys biogasanlæg i Holsted. Foto: Nature Energy.

Venstre mener, der kan være miljømæssige fordele ved at opføre et biogasanlæg, men det er ikke ligegyldigt, hvor det bliver opført.

Debatten om placeringen af et biogasanlæg i Holbæk Kommune kører for fulde sejl, især på de sociale medier. Her diskutteres både det miljømæssige aspekt, om behovet og ikke mindst placeringen, af et kommende biogasanlæg. Nogle vil gerne have biogasanlæg – bare ikke i deres baghave, mens andre er helt imod opførelse af biogasanlæg. I sær udsigten til en placering i Snævre eller Kvanløse møder stor modstand.

Aktuelt tales der i kommunalbestyrelse om en placering i Snævre. Man droppede allerede i november sidste år en placering i Snævre, men nu er planerne rykket nogle hundrede meter til et nyt område kaldet Snævre Vest, og dermed er Snævre igen i spil. Alternativt er en placering i Kvanløse på tale.

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (A) meldte i sidste uge klart ud, at hun går ind for opførelsen af et biogasanlæg og hun foretrækker, at det placeres i Snævre Vest.

Venstre: Nej til Snævre og Kvanløse
Mandag aften meldte Venstre ud, at de stadig synes det kan være en god ide og have miljømæssige gode grunde til, at bygge et biogasanlæg. Men Venstre mener ikke, at det skal ligge i nærheden af beboelse, da anlægget ikke kan garanteres at være lugtfrit.

I en e-mail sendt til Holbaekonline.dk slår kommunalbestyrelsesmedlem Carsten Andersen fast, at Venstre vil stemme nej til en placering i både Snævre Vest og Kvanløse.

I stedet peger Venstre på en placering på Hagesholm/Audebo, hvor der i forvejen ligger et affaldsdepot.

“Det er meget tyndt befolket område, og her vil det være muligt at opføre et anlæg, der ikke generer en masse borgere”, forklarer kommunalbestyrelsesmedlem Carsten Andersen.

1 thought on “Venstre vil have biogasanlæg – men ikke i Snævre eller Kvanløse

  1. Det var da herligt 🙂 med denne udmelding.

    HVIS vi absolut skal have et biogasanlæg i Holbæk Kommune i stedet for bedre løsninger, SÅ skal det selvfølgelig ligge i Audebo, hvor det vil være begrænset hvor mange borgere, der vil blive chikaneret af det. Og disse borgere bør man så – grundet det lille antal – hjælpe på den ene eller den anden måde.

    Selvfølgelig ville det være bedre med ALTERNATIVE GRØNNE muligheder, som jeg har nævnt før :

    f.eks. varmepumpeanlæg, som udnytter enten varmen i luften eller varmen i vandet fra fjorden – eller jordvarmeanlæg – som alle har den “skønhed”, at de ikke lugter og at der ikke skal køre megen tung trafik for at “fodre” anlæggene.

Comments are closed.