I dag klokken 11.56 blev Vestsjællands Brandvæsen sendt ud til et oliespild i krydset hvor Ahlgade, Valdemar Sejrsvej, Kalundborgvej og Havnevej mødes.
Brandvæsnets indsatsleder rekvirerede nogle brandfolk og en god portion kattegrus, som herefter blev drysset ud over den spildte olie. Kattegruset har to vigtige funktioner, det forhindrer olien i at være glat, så andre trafikanter ikke skrider i det, og det suger olien til sig så det er let at rydde op efter et oliespild.