29. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen
Kort efter middag i går blev politi og ambulance sendt til et færdselsuheld på Absalonsvej i Holbæk hvor en cyklist var blevet påkørt af en lastbil.

Det viste sig, at cyklisten var sluppet uskadt fra uheldet, der skete, da en 30-årig mand fra Holbæk kørte på cykel ad Absalonsvej mod vest. Under kørslen blev han påkørt af en bagfra kommende lastbil ført af en 61-årig mand fra Kgs. Lyngby, der var kørt ud på Absalonsvej fra en nærliggende byggeplads.

Cyklen blev totalskadet efter en overkørsel, men cyklisten selv slap uskadt fra ulykken.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man nu undersøger omstændighederne ved uheldet nærmere.