22. november 2024

PRfoto: Svinninge Revy

PRfoto: Svinninge Revy

Det skorter ikke på forventningerne til det store 20-års jubilæums revyshow, der uden tvivl vil få publikum til at spærre øjnene op en ekstra gang.

– I år kommer vi simpelthen til at vælte salen, siger revyens instruktør Susanne Knudsen og fortsætter:

– Alle de idéer vi har haft gennem det sidste års tid, er nu blevet skrevet om til tekster, sang og dans, som bliver øvet flittigt, for at være hundrede procent klar, til at give publikum en helt unik oplevelse. Det bliver sindssygt sjovt!

Og der har været rigeligt at vælge imellem blandt både lokale og nationale emner til årets revy for revyens tekstforfattere Rikke Kure, Lotte Steen Pedersen og Susanne Knudsen. Der er for eksempel ’den dyre-clairvoyante præst’ fra Gislinge, tvivlen over de politiske tilhørsforhold i Holbæk kommune, forvirringen over sygehusvalget i Region Sjælland, de gamle kendinge Helge og Dorrit og en masse andet. Alvorlige emner og tossede fjollerier er blandet godt og grundigt sammen til en revy, som både lokale og ikke-lokale vil kunne nyde.

De dygtige dansere i D.O.P.E CREW, som til dagligt træner i Holbæk, er ligeledes i gang med at indøve deres numre, der er koreograferet specielt til Svinninge Revyen af Sebina Evans. Danserne blev hyret af Svinninge Revyen i 2016 og det medførte så stor succes, at danserne allerede føles som en fast del af revy-holdet, forklarer instruktør Susanne Knudsen.

Lys og lyd bliver som altid styret af professionelle teknikere, nærmere betegnet Søren Steinmetz og Anders Rasmussen, der begge også har deres gang i teaterforeningen ’Elverfolket.’

– SÅ alle sejl er sat ind for at Svinninge Revyen 2017 bliver så fantastisk, at det ville have været en Oscarstatuette værd, afslutter den stolte instruktør.
Revyen spiller den 3. og 4. november og billetsalget er allerede godt i gang. Billetter, med eller uden spisning, kan købes via kundbygf´s hjemmeside eller i sportscaféen i Svinninge Hallen. Svinninge Revyen kan ligeledes følges på facebook.

This slideshow requires JavaScript.