28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

Lørdag eftermiddag ved 17.15-tiden var flere personer kommet i slagsmål på Holbæk Station.

Politiet blev tilkaldt og det lykkedes at få fat på tre mænd, der alle fik en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for deres uhensigtsmæssige optræden.

De pgl. er en 43-årig mand fra Holbæk, en 37-årig mand fra Svinninge og en 33-årig mand med ukendt adresse.

Den 43-årige blev ligeledes sigtet for vold mod en 13-årig pige fra Holbæk, fordi han væltede pigen omkuld og tog fat i hende.

Vidner fik den 43-årige væk fra pigen. Politiets jurister vurderede, at han ikke skulle fremstilles i grundlovsforhør. Sagen vil dog senere finde sin afslutning i retten.

Han sigtes i øvrigt også for hærværk, idet han på politistationen i Holbæk ødelagde et kamera, da politiet ville tage et billede af ham.

Den 33-årige vendte senere retur til ventesalen, hvor han lå og sov kl. 00.51, da politiet bortviste ham fra stedet igen. Han var i selskab med en masse tomme øldåser.