22. november 2024

Borgmester Søren Kjærsgaard (V) skal igen svinge sparekniven. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Borgmester Søren Kjærsgaard (V) får ikke Emrah Tuncer og De Radikales hjælp til at blive forblive borgmester efter valget i november. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Det Radikale Venstre ønsker ikke at se borgmester Søren Kjærsgaard fortsætte for enden af bordet efter Kommunalvalget i november.

Søren Kjærsgaard har været borgmester i Holbæk Kommune siden 2010. På valgnatten efter kommunalvalget i 2009 blev han valgt som borgmester i en konstituering bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale og Socialistisk Folkeparti. Fire år senere gentog han konstitueringen – dog uden Socialistisk Folkeparti, som røg helt ud af byrådet. Socialdemokraterne, med Sine Agerholm, der dengang var partiets spidskandidat, indgik efterfølgende en samarbejdsaftale med konstitueringsgruppen. Ved den anledning blev Sine Agerholm 2. viceborgmester. Sine Agerholm har skriftlig overfor Holbaekonline.dk præciseret, at hun og Socialdemokraterne ikke havde nogen indflydelse på konstitueringen og valget af Søren Kjærsgaard som borgmester eller det politiske grundlag.

Men nu er det ikke sikkert, at han kan få en tredje borgmesterperiode.

Det er de radikales egen spidskandidat, Emrah Tuncer, som på Facebook siden ‘Politik i Holbæk’ klart melder ud:

“Vi kommer ikke til at lægge mandater til, at en Venstre-borgmester kan få en periode mere.”

Emrah Tuncer er Radikales eget bud på en borgmester efter valget i november.

Opdatering 25.09.2017 kl. 14.50: Præcisering af Socialdemokraternes og Sine Agerholms rolle i forbindelse med konstitueringen efter valget i 2013. Se evt. også kommentaren fra Sine Agerholm under denne artikel.

3 thoughts on “Radikale vil ikke have Søren Kjærsgaard som borgmester

  1. Kære Jesper og Rolf

    Hvis man skal tage dette nyhedsmedie alvorligt, må jeg bede jer om at bringe en rettelse til artiklen ”Radikale vil ikke have Søren Kjærsgaard som borgmester”.

    Det fremgår af artiklen, at:

    ”men med Socialdemokraterne med Sine Agerholm, der dengang var partiets spidskandidat i spidsen”

    Det giver et klart indtryk af, at det var Socialdemokraterne, der lagde mandater til, at Søren Kjærsgaard igen blev borgmester – og det er ikke sandheden!

    Søren blev borgmester på V og DF mandater. De havde flertal på valgaftenen. Konservative og de Radikale gik med i konstitueringen og lavede en politisk aftale for valgperioden.

    I dagene efter valget indgik jeg på vegne af Socialdemokraterne en samarbejdsaftale med konstitueringsgruppen. S var altså uden for indflydelse på valget af borgmester, ligesom partiet måtte acceptere at samarbejdet med konstitueringsgruppen baserede sig på et politisk grundlag, som S heller ikke havde nogen indflydelse på.

  2. Og lad mig samtidig understrege, at det er helt normal kutyme, at det største parti udenfor konstitueringen, får 2. viceborgmesterposten. Så den har jeg nu haft i 8 år. Titlen har ingen reel værdi – man får ingen penge for den, og det er kun i tilfælde af, at både borgmester og 1. viceborgmester er fraværende, at man skal træde til. Jeg har været trådt til akut i en sommerferie for år tilbage, og det gav mig altså KUN besvær i forhold til vagtplanen på min civile arbejdsplads. Så der er absolut ingen grund til at nævne den post som en del af konstitueringsspillet…

Comments are closed.