22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

Torsdag eftermiddag kort før klokken 17.30 kontaktede personalet i en elektronikforretning på Skarridsøgade i Jyderup politiet og anmeldte, at to mænd netop havde stjålet tre høretelefoner af mærket B&O til en værdi af ca. 6000 kr.

De havde forladt butikken, da politiet ankom til stedet. Det viste sig, at personalet havde forsøgt at bortvise begge mænd, da den ene blev genkendt som værende en mand, der tidligere havde overfaldet en medarbejder i butikken. De forlod dog ikke straks butikken, men stjal de tre høretelefoner, før de forlod stedet.

Politiet kørte derfor hjem til bopælen hos den genkendte mand, som var en 22-årig mand fra Mørkøv. Han blev sigtet for butikstyveriet, som han nægtede. Ved en ransagning af hans bopæl fandt politiet ikke de stjålne høretelefoner.

Politiet forsøger nu at få medgerningsmanden identificeret med henblik på strafforfølgning over ham også.