Ved 2-tiden i nat blev brandvæsnet sendt ud til en brand i en bil,som holdt på en p-plads på Søndermarken i Tølløse.
På trods af brandvæsnets indsats udbrændte bilen.
Bilens ejer havde parkeret bilen på stedet ved 22-tiden og den var herefter af ukendt årsag brudt i brand. Politiet skal nu undersøge brandårsagen nærmere.
Bilejeren er underrettet om branden i bilen.
Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i området. Politiet kan kontaktes på telefon 114.