En 67-årig mand blev torsdag eftermiddag udsat for et tricktyveri i sit hjem på Carl Reffsvej i Holbæk.
Tyveriet skete mellem klokken 16 og 16.30 da en yngre man bankede på hos den 67-årige, som lukkede manden ind, da han ville sige undskyld til den 67-årige for de penge, som han ikke havde betalt tilbage tidligere.
De talte sammen et stykke tid, og da den yngre mand ville tage sit overtøj på, lykkedes det ham at stjæle 4000 kr. fra en pung i den 67-åriges jakke på en knagerække.
Den yngre mand havde oplyst, at han kom fra en lokal fodboldklub (ikke nærmere angivet) og blev beskrevet som: mand, 20-23 år, 175-180 cm høj, spinket af bygning, lyst kort hår, iført sort jakke med skrift på, sorte bukser og hvide slidte sko.
Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har set manden på Carl Reffsvej, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.