25. april 2024

Redaktionen har modtaget nedenstående:

Kære Byråd.

Min søn, Martin, er har været multihandicappet fra han var lille. Han er spastiker, udviklingshæmmet og har fået en senhjerneskade. Hans værste handicap er dog hans epilepsi,som selv de meget dygtige læger endnu ikke har fundet en medicin der kan gøre ham anfalds fri fra. Martin får derfor mange og voldsomme anfald, der gør det nødvendigt, at Martin er under opsyn – altid.

Det er vigtigt at anfald beskrives og noteres, fordi han løbende skal have ændret sin medicin i
samarbejde med speciallægerne.

Denne opgave bliver uddelegeret alle andre steder, men hvis Byrådet fastholder sin beslutning, kan det fremadrettet kun udføres af Samsøvejs personale. Hvordan kan de være til stede hos Martin hele tiden, når han får et anfald?

Jeg er MEGET utryg ved Byrådets beslutning, og håber I vil tænke på både dem der bor på Fjordstjernen, og os der er pårørende, når I behandler sagen igen.

Gerda Tarp, Martins mor
Canadavej 6
4500 Nykøbing S