29. marts 2024

Foto: Politi.dk

En 72-årig kvinde fra Kirke Eskilstrup var nok lidt kvikkere end tricktyvene havde regnet med.

Kviden var i går omkring kl. 12.30 ved at have penge i automaten ved SuperBrugsen i Tølløse, da hun blev kontaktet af to fremmede personer, der påstod, at hun havde tabte nogle pengesedler – en 100 krone-seddel og en 50 krone-seddel – på jorden. Kvinden ignorerede de to og koncentrerede sig i stedet om at få afsluttet sin hævning og få pengene fra automaten.

Da hævekortet kom ud af automaten, tog den ene fremmede kortet, men den 72-årige tog hurtigt hævekortet tilbage. Herefter løb først den ene, lidt efter den anden fremmede mand væk fra stedet i retning mod hhv. en tankstationen og Netto i nærheden, uden de to tricktyve havde ikke fået noget udbytte ud af deres anstrengelser.

Den ene kunne den 72-årige beskrive som: A: Mand, Østeuropæisk af udseende, ca. 25 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk med accent, Iført: Grå påklædning. Den anden person kunne ikke beskrives.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket de to mistænkte i området ved supermarkederne i Tølløse. Politiet kan kontaktes på telefon 114.