22. november 2024
Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen

Bundholdet Holbæk spillede lørdag mod topholdet Avarta i efterårets sidste kamp på Espelunden Idrætsplads.

Mens Avarta med en sejr kunne rykke op på 1. pladsen i puljen foran Hvidovre, så havde Holbæk ikke andet end æren at spille for. Sidste pladsen i puljen kunne der ikke rykkes ved, ligemeget hvad.

Alligevel var det et Holbækhold, som spillede for at vinde. Så selvom Emil Thomsen bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter 12 minutters spil, var Holbæk ikke slået ud.

Efter Pausen fik Holbæk lidt energi i benene og i 54. minut udlignede Jonas Thomsen til 1-1. Men det holdt ikke, for 12 minutter senere gjorde Casper Offenberg det til 2-1. En stilling, der holdt til kampen var fløjtet af.