20. april 2024

Arkiv foto: Rolf Larsen.

En 20-årig mand er blevet varetægtsfængslet efter han i går blev anholdt i forbindelse med trusler med en kniv på et opholdssted i Gislinge.

Ved middagstid i går forsøgte den 20-årige at stikke omkringstående med en kniv. Det lykkedes dem at komme væk og de søgte tilflugt i et rum, hvortil den unge mand knuste en rude og igen forsøgte at stikke med kniven.

Politiet blev tilkaldt og det lykkedes at anholde den 20-årige, der i dag blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holbæk og varetægtsfængslet i fire uger.

Ingen personer kom til skade ved hændelsen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.