Borgerne i Holbæk by bliver nu bedt om at spare på vandet torsdag aften og fredag morgen.
Det sker fordi forsyningsselskabet skal skifte en vandtransportledning natten til fredag. Det betyder, at der ikke kan leveres vand fra Langerød Vandværk og Vandtårnet.
Grunden til at transportledningen skal skiftes er, at den gamle transportledning løber lige gennem det område, hvor den nye sportsby skal ligge. Der er allerede lagt en ny ledning uden om området og i nat er det så planen, at koble den nye ledning på.
Selskabet opfordrer derfor byens borgere om at spare på vandte og tappe et par liter vand til køleskabet og et par spande til toiletskyl og samtidig undgå tøjvaks mellem klokken 20 i aften og klokken 8 fredag morgen.
Fors.dk oplyser derudover, at der kan komme rødt vand fra fredag morgen, hvilket er helt ufarligt og sagtens kan drikkes.