To panamanske kvinder blev mandag anholdt under en kontrolaktion med beskæftigelse inden for massage-branchen.
Aktionen blev gennemført af Udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi i samarbejde med SKAT.
På en adresse i Holbæk traf politiet en letpåklædt, 32-årig kvinde fra Panama, der ikke havde orden i sine papirer i forbindelse med arbejde på stedet. Hun blev derfor anholdt som mistænkt for både ulovligt arbejde og ulovligt ophold i Danmark.
Under kontrollen ankom en 33-årig kvinde fra Panama også til stedet for at arbejde. Da hun heller ikke havde orden i sine papirer, blev hun også anholdt.
Ved en tilsvarende kontrol i Hvalsø traf politiet to kvinder på 35 og 41 år fra Nigeria. De kunne også mistænkes for ulovligt arbejde/ophold og havde ikke orden i deres papirer, hvorfor de to kvinder også blev anholdt.