Kvinde snydt – indtastede cpr-nummer og NEM-ID kode på hjemmeside

Arkivfoto: janeb13 / Pixabay


En 20-årig kvinde fra Regstrup kontaktede sent mandag aften politiet og fortalte, at hun havde indtastet sit personnummer på en hjemmeside, som hun havde åbnet via et link i en SMS-besked på sin mobiltelefon.

Udover personnummeret havde kvinden også indtastet sin personlige kode til Nem-ID. Først da hun til slut blev bedt om at tage et foto af sit NEM-ID Kort fattede hun mistanke til, at det kunne være et førsøg på bedrageri over for hende.

Hun lukkede straks hjemmesiden ned, men var bekymret for, om hendes personlige oplysninger ville blive misbrugt. Politiet vejledte kvinden på behørig vis, hvis misbrug skulle ske.

Politiet advarer
Mandagens eksempel på NEM-ID fusk får igen politiet til at opfordre til at være særdeles skeptiske, hvis man uventet modtager f.eks. en SMS-besked eller en mail med et link, der relaterer sig til sikkerhedsprocedurer i forbindelse med f.eks. netbank og login på hjemmesider, hvor sikkerheden afhænger af brug af Nem-ID. Slet straks SMS-beskeden eller mailen uden at klikke på linket for at undersøge dette nærmere!!! – lyder rådet fra politiet.

Denne artikel er publiceret den 30. august 2016 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply