Narkopåvirket bilist taget i fartkontrol

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

Tirsdag formiddag lavede politiet en laserkontrol af bilernes hastighed på Skovvejen ved Regstrup på en strækning hvor den maksimalt tilladt hastighed er 70 km/t – og det gav pote.

Klokken 11.15 drønede en personbil forbi målestedet med 96 km/t. Betjentene besluttede derfor, at standse bilen, som blev ført af en 26-årig mand fra Svebølle. Det viste sig, at han i forvejen var frakendt kørekortet. Da politiet tillige mistænkte ham for at være påvirket af euforiserende stoffer, afslørede en narkometertest, at han var påvirket af hash. Han blev derfor kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Den 26-årig høre nærmere fra politiet, når de tre sigtelser for hastighedsovertrædelsen, kørsel i frakendelsestiden samt narkokørslen skal afgøres. Da han ikke kørte i sin egen bil, undersøger politiet tillige, om bilejeren kan drages til ansvar for at overlade bilen til den sigtede.

Denne artikel er publiceret den 27. juli 2016 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply