Motorcyklist fløj 20 meter gennem luften

Tirsdag omkring kl. 12.20 stødte en bil og en motorcykel sammn i krydset Kattegatvej/Bispehøjen i Holbæk.

En 79-årig mand fra Holbæk var i en personbil kørt ad Kattegatvej mod syd da han svingede til venstre ad Bispehøjen, blev han påkørt på højre side af en motorcykel ført af en 23-årig mand fra Holbæk, som kørte i modsat retning på Kattegatvej. Ved sammenstødet fløj motorcyklisten ca. 20 meter gennem luften.

Den 23-årige blev bragt til skadestuen, hvor læger konstaterede, at han var sluppet uden behandlingskrævende skader fra uheldet.

Den 79-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og kan forvente at høre nærmere fra politiet.

Denne artikel er publiceret den 27. juli 2016 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply