23. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Tirsdag omkring kl. 12.20 stødte en bil og en motorcykel sammn i krydset Kattegatvej/Bispehøjen i Holbæk.

En 79-årig mand fra Holbæk var i en personbil kørt ad Kattegatvej mod syd da han svingede til venstre ad Bispehøjen, blev han påkørt på højre side af en motorcykel ført af en 23-årig mand fra Holbæk, som kørte i modsat retning på Kattegatvej. Ved sammenstødet fløj motorcyklisten ca. 20 meter gennem luften.

Den 23-årige blev bragt til skadestuen, hvor læger konstaterede, at han var sluppet uden behandlingskrævende skader fra uheldet.

Den 79-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og kan forvente at høre nærmere fra politiet.