29. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen
En 17-årig pige fra Tølløse bar heldigvis styrthjelm, da hun mandag aften sammen med en jævnaldrende pige var involveret i et færdsesluheld i Engelstrup ved Grevinge.

Den 17-årige fra Tølløse var fører af en knallert, hvor en 17-årig pige fra Grevinge var passager. I Krydset Kalsbjergvej og Holbækvej, kørte knallerten lige ud foran en bil, ført af en 29-årig mand fra Ture. Knallerten overholdt ikke den ubetingede vigepligt og blev ramt af bilen, så knallerten væltede.

Den 17-årige fra Tølløse blev bragt til skadestuen i Holbæk til behandling for sine skader. Hun anvendte styrthjelm under kørslen. Det gjorde pigen fra Grevinge ikke og hun pådrog sig – udover et benbrud – alvorlige kvæstelser i hovedet. Hun blev fløjet til behandling på Rigshospitalets Traumecenter i en lægehelikopter. Hun blev mandag aften meldt uden for livsfare og i stabil tilstand.

De to piger forældre er underrettet om ulykken, oplyser politiet.

En bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge de involverede køretøjer og uheldsstedet. Politiet afventer nu bilinspektørens erklæring.