27. april 2024

Foto: Skadestedsfotograf.dk - Johnny D. Pedersen

 Foto: Skadestedsfotograf.dk - Johnny D. Pedersen

Foto: Skadestedsfotograf.dk – Johnny D. Pedersen
Politi og redningsmandskab blev tirsdag aften klokken 20.19 kaldt ud til et færdsesluheld på Chr. Hansensvej i Svinninge.

Her havde en VW Golf personbil, formentlig på grund af for høj fart på den lille villavej, ramt en ladbil og var rullet om på taget.

Bilens fører – en 18-årig mand – blev bragt til skadestuen, hvor det viste sig, at han var sluppet uskadt fra uheldet.

Brandvæsnet udlagde skum rundt om bilen, for at forhindre den i at bryde i brand og fik derefter vendt bilen om og standset benzinudslippet. Efterfølgende blev hele vejen spulet.

Fotografen på stedet oplyser, at flere beboere fortalte, at der havde været kørt ræs i et par timer op til uheldet, så måske denne lille villavej har været benyttet som den lokale ‘stribe’.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 18-årige ikke havde noget kørekort og derfor er blevet sigtet ført bil uden kørekort, og bilens ejer blev sigtet for at have overladt føringen til en uden kørekort.

Opdateret kl. 09.59 med oplysninger om føreren af bilen og det manglende kørekort.

This slideshow requires JavaScript.