29. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Politiet søger vidner til hærværk mod en Peugeot 107 personbil, som var blevet væltet om på siden.

Som vi skrev i søndags, så bliver der jævnligt begået indbrud i biler, som holder på den store pendler p-plads ved Holbæk Station. Her holder bilerne helt uden opsyn og det er åbenbart fristende for nogen.

Men det er ikke kun tyverier, som foregår på p-pladsen. Også gemen hærværk bliver der begået. Og politiet søger i den forbindelse vidner, som har hørt eller set noget til hærværket mod en Peugeot 107 personbil, som holdt på p-pladsen og som ukendte gerningsmænd har væltet om på siden.

Bilen blev parkeret på p-pladsen fredag middag og hærværket blev opdaget tirsdag morgen kl. 08.31, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som kan kontaktes på telefon 114.