I de seneste måneder er kriminaliteten i Holbæk eskaleret voldsomt med bl.a. flere tilfælde af grov vold. Det socialdemokratiske folketingsmedlem og medlem af Folketingets Retsudvalg, Kaare Dybvad mener, at den ekstraordinære grænsekontrol er en del af årsdagen.
I forbindelse med regeringens ekstraordinære indsats ved grænsen, er der overført 37 årsværk fra Midt- og Vestsjællands Politi. Betjente, som ifølge Kaare Dybvad er savnet på gaden:
– Vi har kunne se, at volden i Holbæk er eskaleret voldsomt efter regeringen fjernede betjente fra vores område. Derfor må justitsministeren nu tage affære og genoprette lov og orden, også i Holbæk. Betjentene skal tilbage på gaden hvor de hører til.
Ifølge Kaare Dybvad, er situationen ekstraordinær som følge af beskæringen af de lokale ressourcer:
– Vi oplever ting, vi har aldrig har set i vores del af landet. Folk bliver overfaldet umotiveret, bliver røvet eller ligesom stukket med kniv. I andre byer i politikredsen har man set skyderier i gaderne. Søren Pind kaldte sig selv sheriffen da han trådte til, men jeg tror ikke at den her form for lovløshed var gået i det vilde vesten.
Kåre Dybvad har kaldt justitsminister Søren Pind i samråd om politiets ressourcer.