Holbæk sejrede i Svendborg

Jonas Bengtson udlignede til 1-1. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Jonas Bengtson udlignede til 1-1. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Holbæk B&I var lørdag eftermiddag på besøg hos FC Svendborg og på trods af vintervejr med slud og hagl var ikke noget helt dårligt besøg for de blå-hvide.

Hjemmeholdet fik første scoring da Jesper Christensen i 17. minut sendte bolden i Holbæks mål på et direkte frispark til 1-0.

Der skulle gå godt 20 minutter ekstra, før Holbæk fik scoret. Det skete da Jonas Bengtson seks minutter før pausen udlignede til 1-1, hvilket også var stillingen ved pausen.

Og så fortsatte holbækkerne.

I 54. minut sørgede Mohammed Asrihi for at bringe bringe Holbæk foran 1-2 og i overtiden gjorde Mads Haarbo arbejdet færdigt og sikrede Holbæk en sejr 1-3 sejr.

Denne artikel er publiceret den 23. april 2016 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply