
Foto: Rigspolitiet.
Nummerpladserne blev efterlyst som stjålne.
Samme aften – kort før klokken 19 traf politiet så en bil med de efterlyste nummerplader på en tankstation på Kalundborgvej i Snertinge.
En 17-årig mand fra Jyderup havde netop tanket benzin, som han ikke havde betalt for. Den 17-årige blev derfor anholdt og opgav indledningsvist personlige oplysninger på en anden person i et håb om at slippe for diverse sigtelser. Politiet opdagede dog de forkerte personoplysning og sigtede den 17-årige for overtrædelse af disse bestemmelser i straffeloven, for tyveri af både nummerpladerne og benzin, for kørsel uden førerret til tanken i en bil, som i øvrigt ikke var hverken indregistreret eller ansvarsforsikret. Efter en kort, indledende afhøring løslod politiet den 17-årige, som senere vil blive indkaldt til endnu en afhøring med repræsentanter for de sociale myndigheder. Hans værge blev også underrettet om sagerne mod ham.